Munck Gruppen

Historiske milepæle

 

2016

December 2016 strategisk opkøb af Munck Íslandi (tidl. LNS Saga)

Januar 2016 strategisk opkøb af Berotech a/s og LKF Vejmarkering a/s

 

2015

April 2015 - opstart af projekt på Thule Air Base, Grønland, hvor der skal udskiftes belægning og lys på 3km. landingsbane i 2 faser hhv. 2015 & 2016. Opgaven er en logistisk og planlægningsmæssigt krævende opgave.

 

2013

I starten af 2013 indledte Munck Asfalt som en ny aktivitet et totalentrepriseprojekt, der omfatter en renovering af Taxi-ways i Hazrat Shahjalal Internationale Lufthavn i Dhaka, Bangladesh. Projektet har en udførelsestid på 21 måneder.

 

2011

1. juli 2011 overtages havneentreprenørselskabet Munck Havne & Anlæg (tidl. Mogens Pedersen Nyborg a/s

 

2008

April 2008 blev de udenlandske aktiviteter styrket med etablering af Munck Strassen- und Tiefbau GmbH, som primært arbejder på det nordtyske marked.

 

2007

1. december 2007 foretog Munck Gruppen endnu et stort opkøb og overtog Skanska Forsyningsledninger DK med godt 600 medarbejdere og en omsætning på 430 mio. Selskabets aktiviteter blev lagt ind i entreprenørselskabet Tarco Entreprise a/s, som samtidigt skiftede navn til Munck Forsyningsledninger a/s.

 

2005

1. januar 2005 overtog Munck Gruppen den kommunalt ejede Tarco Koncern. Hermed blev man for alvor landsdækkende med asfaltværker i Midt- og Sydjylland, på Fyn og på Sjælland. Medarbejderantallet steg fra knapt 100 til over 450, og forretningsområdet blev udvidet med en emulsionsfabrik, et datterselskab i Polen med knapt 100 medarbejdere og ikke mindst en større entreprenørafdeling med kompetencer indenfor fjernvarme, kabel-, vand- og kloakopgaver.

 

2003

I 2003 blev indsatsen belønnet med en kåring som Entrepreneur of the Year på Fyn.

 

1988

Selskabet blev grundlagt i 1988, hvor Hans Christian Munck som 20-årig investerede i sine første maskiner. Med udgangspunkt fra Nyborg og asfaltfabrikker i Langeskov og Tinglev blev der udlagt asfalt på pladser, landeveje, motorveje og cykelstier over det meste af landet - inklusive Grønland.

 

  

TARCO blev oprindeligt grundlagt i 1919 af en række kommuner med det formål at raffinere og genanvende tjæren fra de kommunale gasværker. Allerede i 1920´erne kom vejbygning til som et nyt forretningsområde, og TARCOs afgørende ekspansion fandt sted i 1970´erne og 1980´erne med etablering af asfaltanlæg i Kongensbro, Roskilde og Årup samt rørfabrik i Fredericia og kemifabrik i Nyborg.

 

TARCO hed tidligere Danske Gasværkers Tjærekompagni A/S (Tjærekompagniet). Navneskiftet fandt sted i 1986 og var et resultat af en stigende eksport, hvor et mere mundret navn var hensigtsmæssigt.

 

Nyheder fra Munck Gruppen

7

JUL

Attraktive erhvervsgrunde udbydes til salg

Fik du set mulighederne fra luften? Kom med på en flyvetur

1

JUL

Aarhus Havn set fra oven

Flyv med op og se, hvordan havneprojektet ser ud højt oppefra

->  Se alle nyheder