Ghanas præsident besøger Munck-projekt

27. august 2019  |  

Ghanas præsident Nana Akufo-Addo har netop aflagt besøg ved Danida-projektet i det nordlige Ghana, hvor Munck i øjeblikket opfører nye broer og renoverer veje.

 

Besøget var en del af præsidentens rundtur i det nordlige Ghana, hvor han indledningsvis besøgte byggepladsen i byen Kulungugu. Her udfører Munck konstruktionen af en bro, der kommer til at spille en vigtig rolle for den fysiske forbindelse mellem Ghana og nabolandet Burkina Faso. Efterfølgende lagde præsidenten vejen forbi broen i Doninga, der ligeledes er en del af det spændende infrastrukturprojekt, som i alt tæller opførelse af hele 7 kompositbroer.

 

Det var en positiv og inspireret præsident, der med rosende ord kommenterede projektet og Muncks team i forbindelse med besøget. Bl.a. fremhævede han kvaliteten af arbejdet, projektets fremdrift samt de gode sikkerhedsforhold.

 

Projektinfo

 

Projektet er en konsekvens af de oversvømmelser, der tidligere har ramt det nordlige Ghana og beskadiget infrastrukturen. Når projektet er afsluttet i 2020 bliver de nyopførte broer og de renoverede veje en vigtig del af vejnettet i Ghanas nordlige regioner. Broerne vil bl.a. forbinde landsbyer, produktionssteder og markeder - samtidig optimeres den infrastrukturelle forbindelse til Burkina Faso. 

 

Der er tilknyttet ca. 470 lokale medarbejdere på projektet. Det øvrige personel er rekrutteret fra mange forskellige steder i verden.  

->  Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure