Mød Muncks praktikanter

16. oktober 2020  |  

Hvert forår og efterår bydes en håndfuld ingeniør- og bygningskonstruktørpraktikanter velkommen til Munck. Her kan du møde tre af dem. 

I Munck Gruppen sættes stor pris på nye input fra dygtige og engagerede studerende. Derfor prioriteres praktikforløb højt med gensidigt udbytte for virksomhed og studerende for øje.

I praktikken placeres de studerende, ud fra deres faglige og geografiske præferencer, i et af Munck Gruppens datterselskaber. Her har de mulighed for at prøve kræfter med projektledelse inden for områderne Forsyningsledninger, Anlæg, Havne- og Vandbygning samt Asfalt.

Med afdelinger og projekter over hele Danmark - og også i udlandet - er mulighederne mange, og ikke to praktikforløb er ens.


Andreas på Grønlandseventyr

Andreas Mandrup de Reybekill læser til dagligt til Bygningsingeniør med speciale i Miljøteknik, men i disse måneder befinder han sig langt væk fra skolebænken i Århus. Som praktikant i Munck Civil Engineering er han nemlig rejst med til Grønland, hvor han deltager i et større lufthavnsbyggeri. Udenlandsopholdet har han bestemt ikke fortrudt:

Naturen her er helt fantastisk - man finder ikke noget lignende i Danmark. At vi alle er udstationerede og bor i camp sammen, bevirker desuden, at vi giver os 100 procent socialt, hvilket har ført til et fantastisk fællesskab”, fortæller han.



Den faglige læringskurve er også høj:

Det er fedt at få mulighed for at være til stede på byggepladsen og have opgaverne i hænderne, frem for udelukkende at fokusere på teori. Jeg har allerede lært en masse om kommunikation og samarbejde, fagsproget på byggeprojekter, og hvordan forskellige indsatser spiller sammen.”

Projektet i Grønland omfatter opførelse af to lufthavne i hhv. Nuuk og Ilulissat. Andreas befinder sig i øjeblikket i Nuuk, hvor han er kommet godt i gang med konkrete opgaver:

Lige nu arbejder jeg mest med byggemodning, som omhandler omlægning af den eksisterende vandforsyningsledning til Nuuk. Den skal flyttes for at gøre plads til den nye terminalbygning, og i den forbindelse står jeg for at få opført et ventilhus til vandledningen. I samarbejde med formanden koordinerer jeg udførelsen, holder øje med økonomien samt løser forskellige udfordringer med de eksisterende vandledninger. Det er spændende at sidde med en masse modeller, skulle se fremad i opgaven og skulle løse ting i praksis.”

Efter endt praktik i Nuuk fortsætter Andreas en måneds tid som studiemedhjælper på projektet, før han rejser tilbage til Danmark for at afslutte sin uddannelse.

Caroline i Munck Havne & Anlæg: Masser af ansvar og alsidige arbejdsopgaver

Glæden ved at have ansvar for sit eget projekt, deler Andreas med sin med-praktikant, Caroline Helligsø.

Caroline læser til dagligt til Bygningsingeniør med speciale i Geoteknik. I øjeblikket er hun i praktik hos Munck Havne og Anlæg, hvor hun er tilknyttet et projekt i Høje Taastrup, der indeholder flere forskellige entrepriser. Primært beskæftiger hun sig med etablering af veje og p-pladser.

Det er virkelig fedt at blive betroet et ansvar for dele af projektet. Jeg føler mig ikke ’bare’ som praktikant, men oplever rent faktisk, at jeg bliver set som en værdifuld medarbejder af resten af teamet. Til hverdag sidder jeg med forskellige arbejdsopgaver på lige fod med mine færdiguddannede kollegaer,” fortæller hun.

Caroline glæder sig over alsidigheden i opgaverne og muligheden for at prøve kræfter med bl.a. økonomi, kvalitetssikring, byggepladstilsyn, koordinering og samarbejde med projekternes implicerede parter. Desuden sætter hun pris på muligheden for sparring undervejs:

Der er altid plads til, at jeg kan stille spørgsmål, hvis jeg er i tvivl om noget. Desuden deltager jeg i rigtig mange møder, som giver en god forståelse for de forskellige dele af projekterne”, fortæller Caroline.

 


 

Fra trainee i Ghana til projektingeniør i Vejle

Ikke kun under, men også lige efter, studiet er der gode muligheder for læringsforløb i Munck. Løbende udbydes nemlig også en række spændende trainee-stillinger med henblik på videre fastansættelse.

For Emilie Kolind blev et sådan forløb netop starten på hendes karriere i Munck, da hun som nyuddannet bygningsingeniør rejste 6 måneder til Ghana med Munck Civil Engineering for at bygge infrastruktur.

Efter min uddannelse søgte jeg nye udfordringer - og det må man sige, at jeg fik, da jeg som trainee skulle være med til at bygge 7 kompositbroer og anlægge veje i Ghana”, fortæller Emilie.

I Ghana assisterede Emilie projektchefen i opgaver med fokus på styring, logistik og planlægning. Udover skærpede teknisk-faglige færdigheder, lærte forløbet hende at samarbejde og navigere i tværkulturelle sammenhænge:

Vi var over 10 forskellige nationaliteter i campen, og med tiden blev vi nærmest én stor familie. Det var en helt speciel oplevelse at møde og arbejde i forskellige kulturer, og generelt var det bare spændende at få lov til at arbejde så langt væk hjemmefra i et land, der er så anderledes end Danmark,” fortæller hun.



Med nyerhvervede kompetencer og oplevelser i bagagen vendte Emilie efter traineeforløbet hjem til en fast stilling som projektingeniør i Munck Forsyningsledninger i Vejle.

Er du også interesseret i en fremtid i Munck?

Læs mere om dine muligheder som studerende og nyuddannet på www.en-fremtid-i-munck.dk.

Søg praktik i Munck Havne & Anlæg, Munck Forsyningsledninger eller Munck Asfalt i Danmark her

Søg praktik i Munck Civil Engineering i Grønland her

 

->  Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure