Spændende broprojekt på Island

27. maj 2019  |  

Fra oktober 2018 til juli 2019 gennemfører Munck Íslandi et spændende broprojekt i det sydlige Island. 

 

Som følge af skader i forbindelse med oversvømmelser i 2015 skal den eksisterende bro, der løber hen over Eldvatn-floden i det sydlige Island, nedrives og erstattes af en ny buebro. 

 

Etableringen af den nye buebro, der har en samlet længde på 80 m. og en bredde på 10,5 m., startede op i oktober 2018 med støbningsarbejderne. I december samme år påbegyndtes konstruktionen af de 190 t. præfabrikerede stålelementer i Polen, og i marts 2019 blev den præfabrikerede buebro fragtet til Island. Her blev konstruktionen samlet på den sydlige bred af floden og efterfølgende monteret/trukket hen over floden på bare tre dage. 

 

Fakta: 

 

Projekttype: Vej- / brokonstruktion
Udførelsesperiode: Fra oktober 2018 til juli 2019
Bygherre: Islands vejdirektorat (Vegagerðin) 

 

Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure