Anlægsstruktørelev færdigudlært med manér

25. september 2020  |  

Både stemningen og karakteren var i top, da anlægsstruktørelev Jonas Jensen fra Munck Havne & Anlæg afsluttede sin svendeprøve i denne uge.

 

Siden august 2016 har Munck Havne & Anlæg på Fyn haft fornøjelsen af at have eleven Jonas Jensen i lære som anlægsstruktør. Under formand Bjarne Rasmussen, har Jonas været med til at udføre en række anlægsprojekter på Fyn - senest i forbindelse med renoveringen af rådhustorvet i Nyborg. Her har Jonas prøvet kræfter med alt fra udgravning og bundopbygning til kloak, kabelarbejde og belægningsarbejde mv.

 

Det har været en stor fornøjelse at have Jonas med på vores projekter. Han er en meget positiv, arbejdsom og hjælpsom person, som naturligt faldt til på holdet - vi glemte faktisk hurtigt, at han var elev”, fortæller Bjarne.

 

Ikke overrasket over imponerende svendeprøve

 

Bjarne deltog på AMU Fyn, hvor Jonas aflagde sin svendeprøve med et flot 10-tal. Faktisk afsluttede Jonas alle sine teoretiske prøver med bedømmelsen 10.

 

Det kommer ikke bag på mig, at han slutter af på den måde. Jeg kender ham jo netop som en utrolig arbejdsom, præcis og dygtig anlægsstruktør, der kan sit håndværk” fortæller Bjarne.

 

Svendeprøven blev aflagt over 24 timer, hvor eleverne fik til opgave at måle ud, sætte af, nivellere og anlægge betonfliser efter en tegning udleveret af skolen.

 

Fastansat med planer om mere

 

Fremtiden er sikret, for efter den veloverståede svendeprøve venter der Jonas en fastansættelse som anlægsstruktør i Munck Havne & Anlæg. Og allerede nu har Jonas fokus på at dygtiggøre sig yderligere:

 

Vi har talt lidt om, at han inden for nær fremtid kan videreuddanne sig til kloakmester. Han har evnerne og gejsten, og det vil vi naturligvis meget gerne støtte op om,” afslutter Bjarne Rasmussen.

 

Er du også interesseret i en fremtid hos Munck? Så læs mere om dine muligheder her.

Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure