4. februar 2022 |
Ifølge Arbejdstilsynet er andelen af arbejdsulykker, der er sket på byggepladser, fordoblet over de sidste 10 år. Nu er det hver tiende af alle anmeldte arbejdsulykker, der er sket på en byggeplads.
Ambitiøs vision om nul ulykker Med afsæt i ekstern konsulentstøtte, dybdegående granskning af egen sikkerhedspraksis samt et solidt samarbejde på tværs af selskabernes ledelse og KMA-organisationer er visionen ”NUL ULYKKER – fordi vi vil passe på hinanden” sat.
”Vi tror på nul ulykker. Bryder vi det ned og fokuserer på det individuelle projekt, ser vi det som realistisk helt at undgå ulykker. Og kan vi gøre det på én byggeplads, kan vi også klare det på de andre,” siger Hans Christian og uddyber: ”Vi ved godt, at vi nok ikke opnår nul ulykker lige i morgen – eller til næste år, for den sags skyld. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre. Og ender vi i situationer, hvor en ulykke eller alvorlig nærved-hændelse alligevel sker, er det vigtigt, at vi er i stand til at lære af det, så vi ikke gentager vores fejl.” Brug for en ny sikkerhedskultur
”Ledelsen skal gå forrest og tage medejerskab, før vi kan lykkes med det her. Og vil vi ændre på kulturen, skal vi have alle led i organisationen med. Derfor gennemførte vi i efteråret obligatoriske sikkerhedsworkshops for alle arbejdsledere i Munck. Næste skridt bliver at få vores timelønnede kollegaer med,” fortæller Hans Christian.
For at synliggøre og minde om visionen i hverdagen uddeles der på byggepladserne netop nu, i forbindelse med en række sikkerhedsmøder, forskelligt ’NUL ULYKKER’ merchandise.
Desuden er en ny e-learningsplatform, Munck Academy, netop lanceret. Platformen skal, via genkendelige animationer og et letforståeligt speak, bidrage til en ensartet Onboarding og introduktion til sikkerhedspolitikkerne i Munck. Fremadrettet skal alle medarbejdere i Munck gennemføre e-learningsforløbet mindst én gang om året.
Implementering af strategien for ”NUL ULYKKER – fordi vi vil passe på hinanden” vil fortsætte gennem resten af 2022 og 2023.
For yderligere information, kontakt venligst Executive Assistant Laura Hedegaard Holm på lhh@munck.dk eller KMA Chef Lars Juhl Vedel på ljv@munck.dk.
|