Munck Forsyningsledninger tildeles rammeaftale på fjernvarmearbejde i Aarhus

11. september 2020  |  

Munck Forsyningsledninger har netop underskrevet en rammeaftale med AffaldVarme Aarhus omhandlende jord- og smedearbejde i forbindelse renoveringsopgaver, hovedledningsforlængelser og opdimensioneringer på fjernvarmenettet i Aarhus.

 

”Hos Munck Forsyningsledninger er vi glade og stolte over at få tildelt denne rammeaftale, som ligger helt i tråd med vores kernekompetencer og strategi for produktion og udvikling. Vi ser nu frem til at fortsætte det gode samarbejde med AffaldVarme Aarhus, som vi i forvejen udfører flere opgaver for”, fortæller Per Jensen, der er regionsdirektør for Munck Forsyningsledninger i Jylland.

 

Rammeaftalens varighed er på ca. 2,5 år med mulighed for forlængelse i op til 5 år. Munck Forsyningsledninger forventer at beskæftige ca. 30 faste medarbejdere på opgaven, hvoraf størstedelen er fra egenproduktionen.

Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure