Munck Gruppen

Resultatet af vores arbejde kommer alle til gode. Bedre veje, miljøvenlig fjernvarme, fremtidssikrede kloaknet, lynhurtigt fibernet og sikre havneanlæg. For en god infrastruktur er vejen til større sikkerhed, bedre ressourceudnyttelse, udvikling og vækst.

 

Munck Gruppen a/s består i dag primært af de følgende seks selskaber:
 
Munck Asfalt a/s med hovedkontor i Nyborg og afdelinger i Aalborg, Kongensbro, Fjelsted, Langeskov og Roskilde. Selskabet beskæftiger ca. 280 medarbejdere med asfaltproduktion, etablering og renovering af veje og vejbelægninger, overfladebehandling, brobelægninger og fræsning.
 
Munck Forsyningsledninger a/s har hovedkontor i Odense og er landsdækkende med i alt 13 afdelinger fordelt over hele landet. Selskabet beskæftiger ca. 800 medarbejdere med etablering og renovering af forsyningsledninger inden for kabel-, kloak-, vand- og fjernvarmesektoren.
 
Munck Havne & Anlæg a/s blev grundlagt i 1948 og beskæftiger knapt 75 medarbejdere med marine- og havnebygning samt andre entreprenøropgaver.

 

Munck Civil Engineering a/s er den virksomhed i Munck Gruppen a/s som udfører større infrastrukturelle opgaver i Munck Gruppen a/s – både nationalt og internationalt. De sidste 25 år er vi blevet til, hvad vi er i dag - og den tendens, vil vi gerne accelerere som en naturlig del af vores virksomhedsstrategi. Senest har vi netop færdiggjort et 2-årigt renoveringsprojekt af den internationale lufthavn i Dhaka, Bangladesh (2012-2014). Projektet blev afsluttet 3 mdr. før tid og har beskæftiget godt 200 medarbejdere i projektperioden. Netop nu (2017) er vi i gang med at renovere Thule Air Base, Grønland. Disse større og komplekse projekter ligger i tråd med den udvikling vi ønsker fremadrettet.

 

Munck Íslandi beskæftiger omkring 400 ansatte, primært indenfor havnebyggeri, kystsikring, erhvervs- og boligbyggeri, lufthavne, tunneller, vejbygning og etablering af kraftværker.


Tarcopol Sp. z o.o., som siden 1991 primært har beskæftiget sig med brorenovering, udførelse af ekspansionsfuger, epoxybelægninger og støbeasfaltbelægninger i Polen.

 

 

Hent profilbrochure

Nyheder fra Munck Gruppen

14

SEP

Munck klar til Ghana

I april indgik Munck Civil Engineering a/s og Ghana Highway Authority kontrakt om udbuddet ’Danida Bridges in Northern Ghana’. Nu er projekt, pris og finansiering endeligt godkendt af parlamentet i Ghana.

29

AUG

Direktørskifte i Munck Íslandi

Det er blevet besluttet, at Ásgeir Loftsson fratræder som direktør i Munck Íslandi med udgangen af august 2018.

->  Se alle nyheder