Munck Forsyningsledninger indgår nye rammeaftaler om fjernvarme i Århus

19. februar 2018  |  

Munck Forsyningsledninger a/s kommer ikke til at mangle arbejde i Århus-området de kommende år. Her vil selskabet nemlig, ud over de igangværende arbejder for andre bygherrer, være beskæftiget på hele to rammeaftaler for AffaldVarme, Aarhus.

 

Med blot en uges interval har Munck Forsyningsledninger a/s skrevet under på to kontrakter med AffaldVarme Aarhus. Aftalerne er tildelt som hhv. hoved- og fagentreprise og løber som udgangspunkt begge i 2 år - med mulighed for forlængelse i op til 8 år.

 

Gennem de seneste to år har Munck Forsyningsledninger været beskæftiget på lignende rammeaftaler med AffaldVarme Aarhus. Afdelingschef, Tobias Fogh, ser frem til at fortsætte samarbejdet:

 

Rammeaftalerne har utrolig stor betydning for os, da vi har en klar målsætning om at fastholde og udbygge vores stærke position inden for fjernvarmeforsyning i Aarhus-området. Vi er derfor utroligt glade for at få muligheden for at fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde med AffaldVarme Aarhus,” udtaler han.

 

Beskæftigelse til mindst 40 mand

Hovedentreprisen, hvor EWII Teknik A/S igen er med som underentreprenør, rummer både jord- og smedearbejder i forbindelse med større renoveringsopgaver og hovedledningsforlængelser, hvor en stor del af opgaverne tildeles direkte til Munck Forsyningsledninger. Desuden rummer aftalen mulighed for at byde på en række miniudbud. Arbejdet forventes påbegyndt til marts, hvor første spadestik tages i Harlev.

 

Fagentreprisen, som allerede er påbegyndt, omfatter udførelse af mindre jordarbejder i forbindelse med både planlagte og akutte renoverings- og vedligeholdelsesopgaver.

 

Munck Forsyningsledninger forventer at kunne beskæftige mindst 40 mand på de to rammeaftaler, foruden smedene fra EWII Teknik A/S.

 

For mere information, kontakt venligst afdelingschef i Munck Forsyningsledninger a/s, Tobias Fogh, på mail: tfo@munck.dk

Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure