29. august 2018 | Det er blevet besluttet, at Ásgeir Loftsson fratræder som direktør i Munck Íslandi med udgangen af august 2018.
I perioden frem til en ny direktør er udpeget, vil vicedirektør Teitur Valmundsson tage sig af den daglige drift, i tæt samarbejde med koncernledelsen i Danmark.
Bestyrelsen ønsker at styrke fokus på drift og udvikling af selskabet, og koncernchef Hans Christian Munck udtaler, at han fortsat ser et stort potentiale i det islandske marked og i Munck Íslandi, som i lighed med de øvrige Munck selskaber beskæftiger sig med infrastruktur, primært byggeri af havne, tunneler og erhvervskomplekser.
Munck Íslandi blev overtaget af Munck Gruppen i december 2016 og beskæftiger ca. 200 medarbejdere.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Munck Gruppens CEO Hans Christian Munck (hcm@munck.dk)
|