29. april 2022 | Når Munck Gruppen arbejder på større, internationale projekter, er et vigtigt parameter at støtte og bakke op om lokalsamfundet. I Grønland, hvor opførelsen af to lufthavne er i gang, har Munck bl.a. sponsoreret sportsforeninger og gjort noget helt særligt for et lokalt børnehjem.
Netop nu er to store lufthavnsprojekter i hhv. Nuuk og Ilulissat i gang hos Munck Civil Engineering, som hører under Munck Gruppen. Projekterne begge steder omhandler bl.a. en landingsbane på 2.200 m med rulleveje samt et terminalområde.
”Projekterne i både Nuuk og Ilulissat er langvarige projekter, og vi er derfor meget synlige i byerne. Derfor er det vigtigt for os at gøre noget for de lokale, hvor vi både forsøger at tiltrække lokal arbejdskraft til projekterne, men også støtter foreningslivet økonomisk i form af sponsorater”, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen, der er senior projektleder i Munck Civil Engineering. ”Vi vil gerne støtte lokalt, men bredt, så vi støtter en del mindre arrangementer, så flere får noget ud af det”, fortsætter han. Sponsorater åbner muligheder for foreningerne ”Vi har fokus på de foreninger, der trænger til økonomisk hjælp, og vi ved, at børnene måske ikke får muligheden for at deltage i fx turneringer, hvis ikke klubberne får lidt økonomisk hjælp”, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen. Særligt foreninger med børn og unge søger og får sponsorater af Munck, som bl.a. bliver brugt til spillertrøjer, transport til turneringer og mad til arrangementer. Det er bl.a. idrætsgrene inden for fodbold, håndbold, badminton, men også en skakforening nydt godt af det økonomiske bidrag, som Munck har givet. Julegaver til det lokale børnehjem Julen kan være en svær tid for børnehjemsbørn, og derfor står det Munck meget nært, at man har kunne hjælpe børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat. ”Det var faktisk vores medarbejdere, der i første omgang samlede ind til julegaver til børnehjemsbørnene, og så valgte vi i Munck at bidrage yderligere”, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen og fortsætter: ”Der er ingen tvivl om, at der bliver sat pris på vores bidrag. Jeg var til borgermøde i Ilulissat forleden, hvor forstanderen for børnehjemmet kom og takkede specifikt for den hjælp, vi havde givet.” Muncks medarbejdere arrangerede desuden et besøg på børnehjemmet ved juletid, hvor Muncks helt egen julemand også dukkede op. ”Vores medarbejdere havde forud for besøget på børnehjemmet købt gaver og slik til børnene”, fortæller Rasmus Schmidt-Petersen og afslutter: ”Det er det hele værd, når man ser smilene på børnenes ansigter”. |