Dobbelt op på asfaltudlægning

5. december 2014  |  Munck Asfalt a/s

På vores nye asfaltudlægger er der monteret et SB250 TVP 2 strygejern, som har en arbejdsbredde på op til 10 meter – det er dobbelt op i forhold til traditionel udlægning. Asfaltudlæggeren kan benyttes som alternativ til tandem kørsel, hvor to asfaltudlæggere kører side om side.

 

Det brede strygejern er desuden monteret med højkomprimeringsjern, som sikrer at komprimeringen af den udlagte asfalt allerede inden den ekstra komprimering med almindelige tromler er på et niveau der næsten kan opfylde de krævede betingelser. Dette bevirker at den samlede ”udstyrs-pakke” kan betjenes af stort set det samme antal medarbejdere som ved traditionel maskinudlægning – men nu altså i dobbelt bredde.

 

Maskinen har fået sin debut i forbindelse med vort projekt med forlængelsen af Frederikssundmotorvejen som udføres for det hollandske firma Van Gelder.

 

Vi ser frem til at kunne udnytte den nye maskiner på vores fremtidige større anlægsprojekter, som således vil kunne udføres hurtigere, nemmere, billigere og ikke mindst med forbedret kvalitet til fordel for vores kunder.

   

I fagsprog er et strygejern den maskine der er monteret bagpå asfaltudlæggeren og som sørger for at komprimere asfalten, inden den tromles sammen med en vejtromle som gør arbejdet færdigt.

 

Vores nye asfaltudlægger er af mærket Vögele 2100.

 

På billedet til højre ses den nye asfaltudlægger i gang med at lave ny motorvej mod Frederikssund, begyndende ved ring 4 syd for Ballerup.

 

Spørgsmål kan rettes til Munck Asfalt på tlf. 63 31 35 35

Se flere nyheder

 

Hent profilbrochure